Startrefleksion

Hverken webben eller internettet har tidligere i min tilværelse beriget mig med særlig meget. Jeg har altid været en anelse modstander af nye ting. Jeg har været af den overbevisning at de nye tiltag inden for teknologi meget nemt kunne tage overhånd. At man ikke længere ringer eller besøger hinanden fordi man bare kunne skrive en mail eller være på Messenger. Der er en anden form for kommunikation er jeg klar over, men også en så meget nemmere form, at man kan være bange for, at folk ikke længere tager rigtig stilling til hinanden.

Jeg har dog efter at være startet på Danmarks Biblioteksskole fået større interesse. Faktisk så meget, at det er begyndt at irritere mig at jeg ikke ved mere. Har ærgret mig over hvor meget jeg egentlig er gået glip af; ved stædigt at holde fast på, at det var noget nymodens bras, som jeg i hvert fald ikke lod mig lokke af. Jeg er derfor begyndt at tage den såkaldte "computersnak" mere til mig, og har haft lyst til at lære nyt. Det er svært når man ikke i sin hverdag har været vant til at bruge webben særlig meget. Når man ikke engang overvejer at man lige kan se hvad der kommer i fjernsynet ved at åbne sin computer, men stadig troligt går på Tekst-Tv.

Jeg blev derfor glad da vi skulle vælge fag til 5. semester. Endelig var der et fag, hvor jeg virkelig kunne få mulighed for at lære noget mere om Webben. At faget så omhandlede blogs gjorde det bare endnu mere tillokkende. Jeg nyder at sidde i en undervisningstime og føle at jeg kan gå derfra med en hel ny viden - at der er gået et lys op for mig.
De andre fag man har kunne vælge på både 4. og 5. semester, har mere været diskussionsfag, hvor der ingen rigtige svar fandtes. Det kan også være både nyttigt og interessant, men jeg er nok mere typen, der gerne vil have nogle klare facts. I Den brugerskabte web får jeg noget konkret viden, om et område jeg bestemt ikke ved nok om. Desuden får jeg en viden jeg i høj grad kan bruge når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Det i sig selv gør faget spændende. At man kan se, at det er noget man både får brug for senere i livet og nu.